VINDMØLLER: FORDELE OG ULEMPER
De fleste mennesker har en erkendelse af, at det i et samfundsmæssigt perspektiv er det helt rigtige at gøre Danmark selvforsynende med vedvarende energi. Både fordi det rummer store fordele i forhold til klima og miljø, og fordi det giver os større politisk og økonomisk uafhængighed, hvis vi ikke er nødt til at importere energi fra områder i verden, vi selv har ringe indflydelse på.
Men hvordan ser billedet ud, hvis omstillingen af energiforsyningen anskues på det personlige plan? For eksempel hos den familie, der bor som nabo til en af de moderne vindmøller, der frem mod 2020 udgør rygraden i den storstilede udbygning med vindkraft, som Folketinget har vedtaget?
Familien har både konkrete fordele at glæde sig over og måske også nogle ulemper at forholde sig til.
FORDELE FOR NABOER OG LOKALSAMFUND
Blandt fordelene tæller, at man som nabo har mulighed for at blive medejer af møllen. Man får oven i købet muligheden for at købe mølleandele til kostpris og skal ikke deltage i det store udviklingsarbejde, der er forbundet med at opstille landbaserede vindmøller i en langstrakt og grundig planproces. Og ud fra erfaringerne med at drive de moderne vindmøller er der udsigt til, at man kan forvente en ganske fornuftig forrentning af den kapital, man vælger at investere, hvis man køber en eller flere mølleandele. Derudover har man den tilfredsstillelse, at man gennem sin investering yder sit helt personlige bidrag til, at Danmark trækker sig fri af afhængigheden af fossile brændstoffer.
Men dermed er de økonomiske fordele ikke udtømt. Hver gang der stilles en ny vindmølle op i en kommune, udbetales der penge fra den grønne ordning, som finansieres af alle el-forbrugere i Danmark. Pengene går til at finansiere anlægsarbejder, der styrker de landskabelige eller rekreative værdier i kommunen eller til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv.
I nogle tilfælde, hvor en naboejendom ligger tæt på en vindmølle, der opstilles, kan dette måske medføre værditab. Enten som følge af gener med støj og skyggekast eller fordi en boligs værdi som liebhaverejendom falder på grund af forringelse af herlighedsværdien. For at kompensere for det, har Folketinget vedtaget værditabsordningen, der forpligter vindmølleopstilleren til at dække sådanne eventuelle tab.
ULEMPER
Sammenfatter man ulemperne ved at bo tæt på vindmøller, er det primært nedenstående forhold, der er opmærksomhed omkring:
- Støj - herunder lavfrekvent støj
- Skyggekast
- Eventuelt værditab på ejendom
- Den visuelle placering af vindmøllerne
- Helbredsmæssige problemstillinger
- Påvirkning af dyrelivet
Støj - herunder lavfrekvent støj
Støjen fra moderne vindmøller opstår primært som susen omkring vingerne og i mindre grad som maskinstøj fra gearkasse og generator. Støjen begrænses ved at lydisolere maskinhuset og ved at opbygge vindmøllens komponenter hensigtsmæssigt, så støjen ikke spredes gennem møllekonstruktionen. Moderne vindmøller er dermed udført, så de udsender mindst mulig støj. Generator og gear er ophængt i gummielementer, og kabinen er tætsluttende og forsynet med lydsluser, der dæmper den luftbårne støj.
Støj er et nuanceret begreb
Men støj er ikke bare støj. Det gælder også støj fra vindmøller. Støj er lydbølger, der har større eller mindre styrke, som måles i decibel (dB). Lydbølgerne kan have færre eller flere svingninger pr. sekund, som benævnes frekvens og måles i hertz. Ud fra frekvens inddeles støj i tre forskellige kategorier, nemligalmindelig støj,lavfrekvent støjoginfralyd(ikke relevant i forhold til vindmøller).
Kategorier af støj: Almindelig støj ca. 50-12.500 hertz. Lavfrekvent støj ca. 10-160 hertz. Infralyd ca. 4-20 hertz.
Bo Søndergaard er seniorkonsulent med speciale i støj og akustik, og arbejder i dag for virksomheden Grontmij. Han har arbejdet med vindmøller og støj gennem de sidste 20 år, og svarer her på de mest almindelige spørgsmål om emnet.
Se flere oplysende videoer på Vimeo.com/videnomvind
VINDMØLLER OG ALMINDELIG STØJ
Støjkravene til vindmøller kan populært sagt sidestilles med lydniveauet fra sagte tale. Opholder man sig indendørs i nabohuset til en vindmølle, vil støjen imidlertid være lavere, da vægge, tag og isolering mv. dæmper lyden. Derfor kan den almindelige støj fra en vindmølle også sammenlignes med en hvislen fra træerne eller en hvisken mellem mennesker. Til sammenligning med de 42 dB og 44 dB, som døgnet rundt er støjkravet til vindmøller ved henholdsvis 6 og 8 m/s, er støjen fra almindelig tale 60 dB.
I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved hhv. 6 eller 8 m/s.
Danmarks Vindmølleforening har udgivet Faktablad P7, der beskriver fakta om støj fra vindmøller.
VINDMØLLER OG LAVFREKVENT STØJ
Lavfrekvent støj er en del af lydbilledet fra mange forskellige støjkilder. For eksempel ventilations- og køleanlæg, kompressorer, langsomtgående dieselmotorer, forskellige former for industriel produktion samt vindmøller.
Når den lavfrekvente støj er over høretærsklen, er den kendetegnet ved en brummelyd og kan være særligt genererende. Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer - beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i et støjfølsomt område. Til sammenligning er den vejledende grænse for lavfrekvent støj i beboelsesrum, herunder børneinstitutioner, på 25 dB i dagtimerne og 20 dB i aften- og nattetimerne. I undervisningsinstitutioner og kontormiljøer er grænsen for lavfrekvent støj 30 dB.
Se flere oplysende videoer på Vimeo.com/videnomvind
I denne video svarer Bo Søndergaard, seniorkonsulent hos Grontmij, på de mest almindelige spørgsmål omkring lavfrekvent støj.
EKSTRA LYDMÅLING ER EN MULIGHED
Når en vindmølle opstilles, er der en grundig godkendelsesprocedure, der skal sikre, at den overholder alle lovbestemte støjkrav. Hvis man som nabo føler sig generet af støj fra vindmøllen, kan man klage til kommunen. Har kommunen en begrundet mistanke om, at vindmøllen ikke overholder gældende støjkrav, kan den anmode vindmølleejeren om at få lavet en ekstra lydmåling.. Dette gælder både for almindelig og lavfrekvent støj.
Støjpåvirkningen fra vindmøllerne er omdiskuteret. Dels fordi mange forskellige faktorer har betydning for, hvordan støjen udbredes. Dels fordi en række psykisk-mentale forhold spiller en rolle for, hvordan den enkelte oplever støjen. VidenOmVind har i et notat beskrevet disse problemstillinger uddybende.
Søger du mere dybdegående viden? Se og hør en omfattende gennemgang af de danske støjregler og administrationen heraf i et foredrag ved specialkonsulent Jørgen Jakobsen fra Miljøstyrelsen. Foredraget blev afholdt på Vindtræf 2012, arrangeret af Danmarks Vindmølleforening. På Vimeo.com/VidenOmVind kan du vælge at høre hele foredraget i sammenhæng eller prioritere udvalgte dele ud fra det emne, som har din særlige interesse.
Skyggekast
Når solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Skyggekast opstår, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.
Hvorvidt man som nabo til en vindmølle kan få gener af skyggekast, afhænger helt af husets placering i forhold til møllen. Dels hvor tæt på møllen, huset er beliggende, dels i hvilket verdenshjørne. Huse placeret syd, sydøst eller sydvest for møllen vil ikke opleve gener, fordi solen aldrig når om bag vindmøllen, så den kan kaste skygge. Området nord for møllen, fra cirka 750 m og udefter, vil heller ikke blive berørt. Huse placeret øst og vest for vindmøllen vil være mest udsat for skyggekast, fordi solen står forholdsvist lavt på himlen i begge disse verdenshjørner.
Du kan desuden finde fakta om blink og skygger fra vindmøller i Danmarks Vindmølleforenings faktablad P8.
Skyggekast Problemet med skyggekast afhænger af fire faktorer: - I hvilket verdenshjørne står møllen - set fra naboen? - Hvor stor afstand er der fra møllen til naboen? - Hvor store er møllevingerne? - Og til en vis grad: Hvad er møllens navhøjde?
Peter Hjuler Jensen er souschef ved DTU Vindenergi. Her beskæftiger man sig med de fleste aspekter omkring vindmøller. Hør Peter Hjuler Jensen forklare om skyggekast fra vindmøller i denne video.
Se flere oplysende videoer på Vimeo.com/videnomvind
KUN 10 TIMER OM ÅRET
Hvis solen står højt på himlen, er skyggen så tæt på vindmøllen, at den normalt ikke rammer naboer. Modsat, når solen står lavt, rækker skyggen så langt, at den kan risikere at ramme nabobeboelse. Som nabo kan man dog kun risikere skyggekast i to årlige perioder på 4 til 6 uger - oftest omkring solhverv. Og i praksis maksimalt de 10 timer om året, der er den vejledende grænse, som Miljøministeriet anbefaler kommunerne at følge i deres planlægningsarbejde for vindmøllerne.
NABOER ER MED I HØRINGSPROCESSEN
Der er krav om, at der i planlægningsprocessen, forud for opstilling af vindmøllen, skal redegøres for omfanget af gener med skyggekast.
I beskrivelsen af planlægningsprocessen kan du se, hvordan og hvornår borgerne i kommunen kan afgive et evt. høringssvar eller give deres mening til kende i kommunens planlægning af et vindmølleprojekt.
Eventuelt værditab på ejendommen
I nogle tilfælde, hvor en naboejendom er placeret tæt på en vindmølle, der opstilles, kan dette måske medføre værditab. Enten som følge af gener med støj og skyggekast eller fordi en boligs værdi som liebhaverejendom falder på grund af forringelse af herlighedsværdien.
Som noget unikt, i forhold til for eksempel anlæg af veje og jernbaner, har Folketinget i 2009 indført en værditabsordning, hvor ejere af naboejendomme kan søge og få erstatning for værditab hos vindmølleopstilleren, forudsat at tabet udgør mindst 1 procent af ejendomsværdien. Hvis naboen ikke kan nå til enighed med vindmølleopstilleren om en frivillig aftale, overgår sagen til en uvildig taksationsmyndighed, der skal vurdere ejendommen og træffe afgørelse om eventuel erstatning.
OM VÆRDITAB Medio 2012 er ca. 500 sager om erstatning for værditab færdigbehandlet hos Energinet.dk. Omkring halvdelen af af ansøgerne har fået tildelt erstatning, og det gennemsnitlige beløb er på lidt mere end 100.000 kr. I alt er der udbetalt ca. 33 mio. kr. i erstatning - primært til ejendomme, der ligger tættere på vindmøllen end 1200 m. Kun få ejendomme har fået erstatning på over 10 % af ejendomsvurderingen.Kilde: Danmarks Vindmølleforening
Den visuelle placering
Loven stiller krav om, at vindmøller skal stå minimum 4 x møllens totalhøjde fra nærmeste nabo. Det betyder, at vindmøllen for de nærmeste naboer godt kan opleves som værende tæt på, men på den anden side ikke så tæt, at den populært sagt står "i baghaven". De moderne møller har typisk en totalhøjde på 125-150 m, og det indebærer, at afstanden til nærmeste nabo vil være mindst 5-600 m.
Afstandskravet på 4 gange møllens totalhøjde sikrer også, at det visuelle indtryk for naboerne er det samme som med vindmøller af ældre dato, der ligger tættere på huset. Tænker man sig vindmøller med totalhøjder på henholdsvis 74 og 150 meters højde, placeret i minimumsafstanden fra nabohuset, vil naboen opleve disse vindmøller som lige høje.
Visualisering af vindmøller med totalhøjder på henholdsvis 74 m (til venstre) og 150 m (til højre) – set fra det sted, som svarer til minimumsafstanden på 4 gange møllens totalhøjde.PLACERINGEN FASTLÆGGES I PLANPROCESSEN
Den konkrete placering af vindmøllerne fastlægges i den meget grundige planproces, der går forud for, at kommunen giver byggetilladelse til vindmølleopstilleren. Afgørelsen af møllernes placering træffes af kommunen, blandt andet på grundlag af adskillige visualiseringer og ud fra en samlet afvejning af de forskellige hensyn, som kommunalbestyrelsen inddrager. For eksempel ulemper for naboer, kulturhistoriske værdier, de oplevelsesmæssige kvaliteter ved at færdes i landskabet mv.
Kommende naboer til vindmøllen og borgere i øvrigt i kommunen bliver inddraget i høringen og i den dialog, som er et centralt element i hele planprocessen. Det kan ske ved at deltage på borgermøder og ved at indgive bemærkninger og ændringsforslag i høringssvar til kommunen.
Under planlægningsprocessen beskriver VidenOmVind, hvordan og hvornår borgerne i kommunen kan øve indflydelse.
Helbredsmæssig påvirkning
I diskussionen om hvilke ulemper, der kan være ved landbaserede vindmøller, indgår også, om det kan have negative helbredsmæssige konsekvenser at bo som nabo til en vindmølle. Den videnskabelige litteratur afkræfter, at det er tilfældet.
Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner kan føle sig generet ved naboskabet, blandt andet fordi støj, der opfattes som den mest betydningsfulde ulempe ved vindmøllerne, opleves meget individuelt. Men der er ikke belæg for at hævde, at vindmøller har direkte negative helbredsmæssige følgevirkninger.
Det konkluderer blandt andet Sundhedsstyrelsen i notatet ”Sundhedsstyrelsens vurdering af bevisførelse for muligt vindmøllesyndrom – relation mellem vindmøller og helbredsforhold?”, ligesom det svenske Naturgårdsverket gør i deres sammenfatning af den kendte litteratur på området.
Påvirkning af dyrelivet
I forbindelse med planlægningsprocessen, der går forud for opstilling af vindmøller, udarbejder kommunerne VVM-redegørelser, der bl.a. beskriver potentielle konsekvenser for dyre- og fugleliv. Ud fra denne viden tages der hensyn hertil, inden der udstedes byggetilladelse til vindmøllen, og derfor er den generelle erfaring, at vindmøller på land kun har ringe eller slet ingen negative konsekvenser for dyre- og fugleliv i nærområdet.
Flere internationale rapporter sætter fokus på denne problemstilling. Bl.a. Vindval: "Vindkraftens effekter på fåglor och fladdermöss", 2011, som er en synteserapport, der sammenfatter international forskning på området.
FORDELE OG ULEMPER I ET STØRRE PERSPEKTIV
Folketinget har besluttet, at landbaserede vindmøller i de nærmeste år skal udgøre hovedkraften i udbygningen af energiforsyningen med vedvarende energi – og at 50 % af vores el forbrug skal komme fra vindenergi i 2020. Det forstærker vindmøllernes i forvejen markante placering i samfundets energimæssige infrastruktur.
Beslutningen om at øge vindmøllernes procentvise andel af den samlede energiforsyning kan ske uden at forøge antallet af vindmøller i det åbne land. Tværtimod kan der ske en ret omfattende reduktion, fordi de nye møller, som afløser de eksisterende, har en langt større produktionskapacitet. Dertil kommer, at de moderne møller er bedre lyddæmpede end de ældre møller, og da vingerne på de nye møller er større og drejer langsommere rundt, vil det visuelle indtryk af møllerne blive mere roligt. Af disse grunde vil "trykket" fra vindmøllerne på det åbne land fremover blive markant mindre.
Vindmøllers effekt på miljø og sundhed
De begrænsede ulemper ved vindmøller skal sammenholdes med deres positive betydning for miljø og sundhed. Når der afbrændes fossile brændstoffer, udledes CO2 og en række andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer i atmosfæren. Svovl forårsager fx syreregn, og partikler øger forekomsten af og forværrer luftvejslidelser, som hvert år er skyld i, at tusindvis af danskere dør en for tidlig død. De afledte samfundsmæssige omkostninger er flere udgifter til medicin, sygedage og lægehjælp samt udgifter som følge af skader på fx afgrøder og bygninger.
For hver MWh vindkraft, der erstatter kul, spares miljøet for afbrænding af 338 kilo kul og dermed:
- 784 kg CO2
- 110 kg SO2
- 230 kg NOx
- 30 kg partikler
- 51 kg slagger/aske
En vindmølle på 2,3 MW sparer eksempelvis miljøet for udledning af den mængde CO2, som 2600 biler udleder på et år, hvis hver bil kører i gennemsnit 15.000 km.
Se flere oplysende videoer på Vimeo.com/videnomvind
Lars Mikkelsens grund i Løgstør er omgivet af vindmøller i alle størrelser. Men det giver mening at udnytte den energi, der er i vinden, mener han, og derfor nyder han faktisk synet. Og lyden - den vænner man sig til, mener han.
Selvfølgelig skal vi hente energi ud af vinden.Lars Mikkelsen, Løgstør
SAMFUNDETS INTERESSER KONTRA INDIVIDUELLE HENSYN
De nye vindmøller er større end dem, de afløser, og der kan være gener med støj og skyggekast for de mennesker, der bor som naboer til møllerne. Ikke alle registrerer generne i nævneværdig grad, men nogle gør. Interessante spørgsmål i en afvejning af fordele og ulemper for naboerne er derfor blandt andet:
- Hvor meget eller lidt er det rimeligt, at naboer skal tåle af gener?
- Hvilken betydning skal det tillægges, at naboerne, foruden ulemperne, også får økonomiske fordele ved at kunne blive medejere af vindmøllerne?
- Hvilken rolle spiller det, at samfundet anerkender, at der kan være gener forbundet med at bo som nabo til en vindmølle og udbetaler erstatning til ejerne, hvis værditabet overstiger en bagatelgrænse på 1 % af ejendomsværdien?
- Hvad er det fair kompromis, når man afvejer hensynet til den enkelte med hensynet til samfundets overordnede interesser i forhold til at sikre forsyning af ren energi?
GENER FRA VINDMØLLER KONTRA GENER FRA TRAFIKANLÆG
Den diskussion kan være svær at tage. Men accepterer man den forudsætning, at vindmøller på land både indgår som et vigtigt element i Danmarks infrastruktur på energiområdet, og har stor samfundsøkonomisk betydning, er det måske knap så svært. Set i dette perspektiv er det nærliggende at sammenligne de krav, vi stiller til vindmøllerne, med de tilsvarende krav, vi stiller til infrastrukturen på transportområdet.
Foretager man en sammenligning af støjkravene til motorveje, jernbaner og lufthavne er konklusionen, at der stilles strengere krav om støjdæmpning til vindmøllerne. Både fordi kravene i sig selv er større, og fordi de er ufravigelige i modsætning til støjkravene på transportområdet, hvor de er vejledende med mulighed for at give dispensation.
Udvider man sammenligningen til at omfatte en opgørelse af, hvor mange mennesker, der må acceptere at leve med væsentlige gener fra store trafikanlæg kontra tilsvarende gener fra vindmøller, er konklusionen lige så klar. Skønsmæssigt er der 150, som må tåle støj fra trafikanlæg, der overstiger de vejledende støjgrænser, hver gang der er 1, som må acceptere at bo med støj fra en vindmølle, der ligger på den maximalt tilladte støjgrænse. Og for den nabo, der bor tæt på vindmøllen, er det maksimale støjniveau begrænset til 10 – 15 % af årets samlede timetal.
Sammenligner man endeligt de økonomiske vilkår for naboer til store trafikanlæg med de tilsvarende for naboer til moderne vindmøller, falder sammenligningen klart ud til fordel for sidstnævnte. Naboer til trafikanlæg har ingen økonomiske fordele af at bo tæt på støjkilden. Vindmøllenaboer kan derimod både søge om erstatning for værditab på deres ejendom og samtidig foretage en lønsom investering i vindmøllen ved at købe andele til kostpris.