Svar på rede hånd

Hvad mener danskerne om vindkraft?

Tager man udgangspunkt i mediedebatten om opstilling af vindmøller, kan man nemt få det ind- tryk, at danskerne generelt er imod. Det er dog ikke tilfældet, men det afspejler, at debatten om vindmøller er ”skæv”. Både fordi det lille mindretal, der er imod, er de flittigste deltagere i debat- ten. Men også fordi medierne i deres natur er konfliktorienterede og derfor primært opsøger historier, hvor man kan afdække uenighed.

Det er en del af mediernes selvforståelse som demokratiets ”vagthund” og i og for sig et sund- hedstegn. Men det kommer let til at skygge for, hvordan den store del af befolkningen ser på udbygning af vindkraft.

 

Helt tilbage til 1990’erne er der med jævne mellemrum foretaget opinionsundersøgelser, der tester danskernes holdning til at fortsætte udbygningen med vindkraft. De viser alle, at der er en massiv tilslutning hertil i befolkningen. Sådan er det fortsat, hvad de nyeste analyser også bekræfter.

 

Danskerne mener

I en Megafon måling fra 2015 vedrørende vindenergi generelt fremgår det, at 9 ud af 10 danskere mener, at Danmark også i fremtiden bør udbygge med vindenergi. 85 pct. foretrækker vindenergi som den energiform, Danmark bør satse på frem til 2030. Det er nogle af hovedkonklusionerne i en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Megafon i 2015, der har spurgt 4.243 danskere over 18 år om deres holdning til klima, energi og vindenergi.

 

Dkomvk

 

Kilde: Megafon - læs mere om undersøgelsen her

 

 

Wilke 2018 – vedrørende landvindmøller

Mere end syv ud af 10 danskere er enige i, at der skal opstilles vindmøller på land både nu og i frem- tiden. Målingen viser endvidere, at to ud af tre mener, at et stop for landvindmøller vil være skadeligt for Danmarks grønne omdømme.

 

Wilke (1)

 Læs mere om undersøgelsen her.

 

 

Megafon 2018 – vedrørende kystnære havvindmøller

 

Trods mange protester mod de kystnære vindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord er et stort flertal af befolkningerne i kommunerne langs Vestkysten faktisk positivt indstillet over for mølleparkerne.

Det er resultatet af en helt ny meningsmåling, som Megafon har lavet for mølleopstilleren Vattenfall.

 

Megafon har spurgt 600 borgere i de tre nabokommuner Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Thisted om deres holdning til de kystnære vindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. 72 procent, eller næsten tre fjerdedele, har svaret, at opførelsen af vindmøllepark- erne er positiv eller meget positiv. Kun 14 procent er negative.

 

 

 

Uddybende information

Opinionsundersøgelse februar 2016: Vindmøllenaboers opfattelse af genepåvirkninger