Hvilke forskelle og ligheder er der mellem landvindmøller og havvindmøller

 

For både landvindmøller og havvindmøller gælder, at der konstant sker en hurtig udvikling af nye og mere effektive vindmøller. Et fællestræk er, at vindmøllerne bliver større og producerer mere energi. I modsætning til tidligere er det endvidere karakteristisk, at møllerne er blevet mere skræddersyede til de fremherskende vejrforhold i de respektive vindmølleområder. For eksempel er der forskel på, hvilken mølletype man anvender i et lavvinds- eller højvindsområde – afhængig af geografisk placering og lokal topografi.

 

Ovenstående betyder, at valget af mølletype – uanset om man taler landvindmøller eller havvindmøller – altid bør tage udgangspunkt i den for den pågældende placering opnåelige elproduktion. Desuden skal man som mølleopstiller naturligvis følge de regelsæt, der gælder for henholdsvis land- og havmøller. Et vigtigt fælleselement heri er, at der for både land- og havvindmøller udarbejdes VVM-redegørelser med præcisering af hvilke særlige hensyn, der skal tages til miljøet.

 

Særlige karakteristika for havvindmøller

Generelt gælder, at havvindmøller er større end vindmøller på land. Først og fremmest har møllerne en større effekt og dermed en større rotor og et højere tårn. I dag har en typisk havvindmølle ofte en totalhøjde på ca. 200 m og en effekt på mindst 6 MW. Grundet de mere ekstreme vindforhold på havet, saltvandet og luftfug-tigheden er vindmølletårnet til havvindmøllerne af en kraftigere stålkonstruktion, og møllerne har fået en særlig vejrbestandig overfladebehandling. Komponenterne i nacellen, som er vindmøllens ”maskinhus”, er derimod stort set de samme som på landvindmøller.

 

Særlige karakteristika for landvindmøller

Landvindmøller er i Danmark som hovedregel begrænset til en totalhøjde på 150 m. Kun forsøgs- og testmøller må være højere. I større udstrækning end ved havvindmøller er der herudover særlige hensyn at iagttage til naboer, natur- og kulturlandskab.

 

Havland

 

Det betyder for eksempel:

  • at landvindmøller overholder en minimums- afstand til nærmeste nabo på 4 x møllens totalhøjde at landvindmøller overholder ultimative regler til støjpåvirkning på henholdsvis 42 dB ved 6 m/s og 44 dB ved 8m/s – i særligt støjfølsomme områder tilsvarende 37dB og 39 dB.
  • at landvindmøller ikke kaster mere end 10 timers skyggekast om året på de få nabo- huse, der kan have denne ulempe

 

Placeringen af vindmøllen samt dens styresystem sikrer, at såvel krav til støjpåvirkning som til minimering af skyggekast overholdes.