Hvor mange af de nærmeste naboer oplever gener ved vindmøller?

 

I vindmølledebatten spiller det en væsentlig rolle, hvor mange af de nærmestboende, der oplever gener ved at bo tæt på vindmøllerne. Den problemstilling har VidenOmVind fået belyst gennem to meningsmålinger blandt et meget stort antal vindmøllenaboer.

 

I februar 2016 gennemførte Jysk Analyse for VidenOmVind en meningsmåling blandt samtlige 960 husstande, som ligger indenfor en radius af 1.000 m fra 239 vindmøller fordelt på 62 vindmølleparker. Tilsammen repræsenterer disse vindmøller alle store møller opstillet i Danmark fra d. 1/7 2011 til d. 31/12 2014. Med deltagelse af 443 husstande omfatter undersøgelsen 46 pct. af alle husstande inden for 1.000 m.

 

Lagekage2

 

Resultatet af målingen er, at også blandt de nærmestboende er det et lille mindretal, der oplever gener af naboskabet til vindmøller. 17 pct. oplever gener ”i høj grad”, 13 pct. svarer  ”i nogen grad”, mens 69 pct. tilkendegiver, at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” oplever gener ved at bo i nærheden af vindmøllerne.

 

Antager man, at dette resultat er repræsentativt for alle 960 husstande, svarer det til, at der ved et vindmølleprojekt med store vindmøller vil være gennemsnitlig 2,6 husstande indenfor 1.000 m, som vil opleve gener ”i høj grad”.

 

Markant fald i antallet af naboer, der oplever væsentlige gener

Sammenlignet med en tilsvarende tidligere meningsmåling, som Jysk Analyse gennemførte tilbage i 2012, er der en nominel nedgang i antallet af naboer, der oplever gener ”i høj grad”, fra 26 pct. til 17 pct. Procentuelt modsvarer dette et markant fald på 35 pct. Hvor vidt dette er udtryk for et reelt fald, eller om analysen fra 2012 i virkeligheden overvurderer genevirkningerne, er måske et åbent spørgsmål.

 

Screen Shot 2016 08 30 At 21608 PM

 

For at den markante nedgang fra 2012 til 2016 er udtryk for et reelt fald kan tale, at de fleste af vindmøllerne, der indgår i den nyeste meningsmåling, har skullet overholde det skærpede krav til lavfrekvent støj på 20 dB, som blev indført netop i 2012.

 

Imod taler, at der er forskel på undersøgelsernes validitet. Meningsmålingen fra 2016 er væsentlig mere valid, fordi den omfatter langt flere vindmøller og husstande end analysen i 2012.

 

Som nævnt omfatter den nyeste analyse i alt 239 store vindmøller, mens de indsamlede data i analysen fra 2012 skete på grundlag af 125 vindmøller. Tilsvarende repræsenterer de medvirkende 156 husstande i 2012-analysen kun 25 pct. af samtlige husstande indenfor 1.000 m, mens de 443 husstande i 2016-analysen repræsenterer 46 pct. af alle husstande.

 

Uanset hvad må man antage, at 2016-analysen med den store deltagelse af husstande er meget repræsentativ for vindmøllenaboers faktiske oplevelser af gener fra store vindmøller.

Spørgsmål:
Er det rigtigt at sige, at vindmøllenaboer - ligesom naboer til motorveje - må acceptere de gældende støjgræn- ser eller alternativt vælge at flytte til et område uden vindmøller?

 

Sammenligning
Vindmøller er infrastruktur på energiforsynings-området som motorveje er det på transport-området. Derfor er det relevant at sammenligne naboernes oplevede genevirkninger ved begge former for infrastruktur, fordi de uundgåeligt påfører de nærmestboende gener.

 

I Jysk Analyses meningsmåling blandt vindmøllenaboer fra 2016 tilkendegav 17 pct. af naboerne inden for 1000 m, at de oplevede gener ”i høj grad”. I en tilsvarende meningsmåling, Vejdirektoratet har gennemført blandt naboer til motorveje, mente 22 pct. af naboerne, at de var ”stærkt generede”.

 

 

Uddybende information
Opinionsundersøgelse februar 2016: Vindmøllenaboers opfattelse af genepåvirkninger
Vejdirektoratet: Støj fra byveje og motorveje, rapport 551, 2016