Hvordan er kravene til vindmøllestøj sammenlignet med kravene til trafikstøj?

 

Vindmøller, jernbaner, lufthavne og veje er samfundsmæssig infrastruktur, der udgør en væsentlig forudsætning for økonomisk vækst og velfærd.

 

Derfor bør støjgenen fra sådanne tekniske anlæg ses i et større perspektiv. På den ene side hensyntagen til beboerne i nabohusene, så færrest muligt oplever sig generet. På den anden side nødvendigheden af at bygge anlæggene. For vejenes vedkommende for at komme hurtigere frem og forhindre kødannelser. For vindmøllerne fordi de forsyner Danmark med grøn, forureningsfri energi og samtidig bidrager til at gøre Danmark uafhængig af at skulle importere energi eller benytte fossile kraftværker i større udstrækning.

 

Sammenlignet med udbygningen af vejnettet er det hidtil lykkedes at lave en grøn omstilling af Damarks energiforsyning, så kun ganske få mennesker har oplevet gener herved. Det tager ikke genen væk fra de få, der får den, men det sætter tingene i perspektiv, når man ved, at ca. 723.000 husstande lever med en daglig overskridelse af den vejledende støjgrænse for trafikstøj på 58 dB. Heraf må ca. 141.000 husstande acceptere at være særligt belastede med en daglig støjpåvirkning på mere end 68 dB.

 

Langt færre vindmøllenaboer generes - og I færre timer

Tallene for støjramte naboer fra trafikstøj fremgår af den nyeste nationale støjkortlægning fra Miljøstyrelsen. En tilsvarende officiel opgørelse findes ikke for vindmøllenaboer. På baggrund af respondenternes svar i en stor opinionsanalyse fra 2016 kan man konservativt estimere, at antallet af hus- stande, der oplever sig generet af vindmøller, vil være 5-10.000. I dette skøn er indregnet støj- påvirkningen fra de ca. 800 store vindmøller, som ifølge Energiaftalen fra 2012 forventes opstillet frem mod 2020.

 

I modsætning til støjgrænserne for trafikstøj, der kun er vejledende, er støjgrænserne for vindmøller ultimative – uden dispensationsmuligheder. Grænseværdierne ligger betydeligt under de tilsvarende for trafikstøj og er for almindelig støj på 44 dB i det åbne land og 39 dB i støjfølsomme områder (beregnet ved 8 m/s). Som noget unikt for vindmøller er der desuden et særligt krav til lavfrekvent støj på 20 dB, der gælder døgnet rundt ved alle vindhastigheder.

 

Det maksimale støjniveau fra vindmøller, der nås ved 6-8 m/s, forekommer kun i ca. en tredjedel af årets timetal. Lægges dertil, at det er karakteristisk for det danske vejrlig, at vinden blæser fra skiftende retninger, kan det fastslås, at ingen nabohuse udsættes for det maksimale støjniveau i en tredjedel af årets timetal. Det handler om færre timer.

Dette skal ses i modsætning til trafikstøj, der principielt er uden øvre afgrænsning og rigtig mange steder påfører naboerne støjgener i langt flere timer og på et støjniveau, som ligger væsentlig over det, som er karakteristisk for vindmøllestøj.

 

Gener ved vindmøller kontra gener ved vejstøj

Spørgsmål:
Er vindmøllenaboer bedre beskyttet mod støj end naboer til større trafikanlæg? 

Jysk Analyse gennemførte i 2016 en meningsmåling blandt vindmøllenaboer inden for 1000 m fra store vindmøller. Her tilkendegav 17 pct. af naboerne, at de oplevede gener ”i høj grad”. I en tilsvarende meningsmåling, som Vejdirektoratet gennemførte i 2014 blandt naboer til motorveje, mente 22 pct. af naboerne, at de var ”stærkt generede”.

 

 

Uddybende information:

Miljøstyrelsen: National kortlægning af boliger belastet af vejstøj i 2012

VidenOmVind: Støj i hverdagen (animationsfilm)

Opinionsundersøgelse, februar 2016: Vindmøllenaboers opfattelse af genepåvirkninger

Vejdirektoratet: Støj fra byveje og motorveje, rapport 551, 2016