Hvordan fastsættes prisen på el?

Danskproduceret el sælges på markedsvilkår gennem den nordiske el-børs Nord Pool Spot, hvor de nordiske og andre europæiske lande udveksler el hen over grænserne. Det er fordelagtigt for alle involverede, fordi konkurrencen sikrer lavest mulige pris og er med til at styrke forsyningssikkerheden i alle landene. Prisen på el varierer time for time og bestemmes af, hvor meget der produceres og forbruges i døgnets enkelte timer.

 

Varierende udbud af el fra forskellige kilder

Efterspørgslen efter el er relativ konstant. Derfor er det primært svingninger i udbuddet af el produceret på vind og vand, der påvirker prisen. Mens vindenergi – afhængig af vindstyrken – påvirker elmarkedet med sin time-for-time udsving i produktionen, er fluktuationerne i vandkraftproduktionen mere sæsonbetonet og afhænger af vandmængden i elvene i Sverige og Norge.

 

De danske vindmøller har en prisdæmpende effekt på markedsprisen, når elproduktionen fra vindmøllerne i perioder med stærk blæst erstatter den dyrere produktion, som sker på de fossile kraftværker. Men det er dog først og fremmest vandmængden i norske (og svenske) elve, der spiller en stor rolle for markedsprisen. I år med store regnmængder er vandkraftproduktionen stor, i tørre år noget mindre.

 

Endelig bidrager også kraftværkerne i en vis udstrækning til variation i udbuddet af el. Det skyldes, at deres elproduktion er helt eller delvist bundet sammen med varmeproduktion, som ikke kan udfases fra det ene øjeblik til det andet.

 

Screen Shot 2017 03 20 At 13845 PM

Over et år er der kun få timer med negative/lave elpriser: Hør Carsten Vittrup, energinet.dk, forklare grafen i en video

Spørgsmål:
1: Hvor stort et problem er det for det danske samfund, at der fore- kommer få timer om året med negative priser, hvor eksporten af el afsættes under markedsprisen, fordi udbuddet overstiger efterspørgslen?

2: Bør Folketinget arbejde for, at de danske elafgifter ikke udgør en barriere for, at el- produktionen altid kan afsættes på markeds- vilkår og lagres i for eksempel varmepumper på fjernvarmeværker?

 

Danmark drager fordel af at importere og eksportere el

Det, at Danmark kan handle el med vores nabo- lande, giver os oplagte samfundsøkonomiske fordele, der kommer af at sælge el til de kunder, som vil betale mest, og købe hos de leverandører, der tilbyder de laveste priser.

 

Adgangen til import og eksport af el giver også Danmark forsyningsmæssige fordele i form af et stort udbud af el, som kan købes i de perioder, hvor den danske produktion er lav som følge af eksempelvis vindstille perioder.

 

Flaskehalsindtægter

Når det omvendt blæser meget stærkt, kan der opstå den situation, at den danske produktion af el overstiger den indenlandske efterspørgsel.

Hvis landene, der er tilsluttet Nord Pool Spot, i denne situation ikke dækker deres efterspørgsel ved hjælp af deres egen produktion, betyder

det blot, at Danmark med fordel eksporterer el til markedsprisen. Men hvad nu, hvis efterspørgslen allerede er dækket? I den situation træder en særlig mekanisme i kraft, hvor den nationale ejer af transmissionsnettet, som i Danmark er Energinet.dk, opnår såkaldte flaskehalsindtægter af den strøm, der eksporteres.

 

Flaskehalsindtægten skal ses som en erstatning for, at markedet ikke selv kan regulere prisen på grund af den kapacitetsbegrænsning, der ligger i transmissionsnettene mellem landene.

Konkret afregnes den strøm, der eksporteres i den situation, til markedsprisen i det importerende land. Indtægten heraf deles ligeligt mellem de nationale ejere af transmissionsnettene og anvendes til udbedring og udvikling af samme. Der forekommer derfor ikke situationer, hvor vindmøllestrøm ”foræres” til udlandet. Også i de meget få timer i løbet af et år, hvor prisen er negativ, er der indtægt ved at eksportere vind- møllestrømmen. I 2014 var det tilfældet i 46 timer.

 

Nettoindtægt for Danmark ved eksport af el:

2013: 601 mo. kr.
2014: 534 mio. kr.
2015: 552 mio. kr.

 

Uddybende information:

Danmarks Vindmølleforening: Faktablad T7: Import og eksport af vindmøllestrøm

Forærer vi strøm til udlandet: Video med Carsten Vittrup, Energinet.dk