Hvordan opstår skyggekast fra vindmøller - og hvor stort er problemet

 

Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.

 

Problemet med skyggekast fra en vindmølle afhænger af fire faktorer:

  1. I hvilket verdenshjørne står møllen - set fra naboen?
  2. Hvor stor afstand er der fra møllen til naboen?
  3. Hvor store er møllevingerne?
  4. Til en vis grad: Hvad er møllens navhøjde?

 

Skyggekast 

 

Nabohuse placeret syd, sydøst eller sydvest for møllen vil ikke opleve gener, fordi solen aldrig når om bag vindmøllen, så den kan kaste skygge. Området nord for møllen, fra cirka 750 m og udefter, vil heller ikke blive berørt. Huse placeret øst og vest for vindmøllen vil være mest udsat for skyggekast, fordi solen står lavest på himlen i begge disse verdenshjørner.

 

Spørgsmål:
Er begrænsningen på højst 10 timers skyggekast om året udtryk for en rimelig hensyntagen til naboer?

10 timer om året er maksimum

Som nabo kan man risikere skyggekast i to årlige perioder på 4 til 6 uger - oftest omkring solhverv. Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.

 

Skyggetiden beregnes på hver enkelt naboejendom ud fra det beregnede antal solskinstimer i området, vinklen og afstanden mellem møllerne og ejendommen.

 

 

Uddybende information:                    

Danmarks Vindmølleforening: Faktablad P8: Skygger og blink fra vindmøller