Svar på rede hånd

Hvordan planlægges et vindmølleprojekt på land?

Planlægning af landmølleprojekter sker i kommunerne, der er ansvarlig planmyndighed. De nærmere regler for planlægningen er udstedt af staten gennem ”Bekendtgørelse om plan- lægning for og tilladelse til opstilling af vind- møller”. Bekendtgørelsen fastlægger blandt andet hvilke hensyn, der skal tages til nabobebyggelser, natur, landskab samt kulturhistoriske og erhvervsmæssige interesser mv.

 

Som planmyndighed har kommunerne altså ansvaret for at afveje de forskellige benyttelses- og beskyttelsesinteresser. Afvejningen heraf sker med udgangspunkt i Planlovens formålsparagraf og på baggrund af vindmøllebekendtgørelsens konkrete bestemmelser om støjkrav, opstillingsmønstre og minimumsafstand til nabohuse mv.

 

Lokalplan er en vigtig forudsætning for et vindmølleprojekt

I deres arbejde med planlægning af vindmølleprojekter skal kommunerne udarbejde retningslinjer for udpegning af områder til opstilling af vindmøller. Udpegningen kan ske efter forslag fra kommunen selv, fra offentligheden eller fra jordejere/projektudviklere.

 

På grund af omfanget forudsætter langt de fleste vindmølleprojekter, at der udarbejdes en lokalplan. Den indeholder bestemmelser om vindmøllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. Desuden fastlægges der ofte også bestemmelser om adgangsveje, kranpladser og evt. teknikbyg- ninger i lokalplanen.

Planlovens formål:

”Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet."

Borgerinddragelse er et ”must”

I planprocessen for et vindmølleprojekt er der to adskilte faser, som hver for sig er vigtige, og som begge kræver inddragelse af offentligheden.

I den indledende fase, ofte kaldet ”foroffentlighedsfasen” eller ”idéfasen”, inviterer kommunen borgere, organisationer, virksomheder, andre myndigheder etc. til at deltage i det aktuelle planlægningsarbejde både før og efter, at der fremsættes forslag om vindmølleprojektet. Her kan alle komme med gode idéer, ønsker, bekymringer og andre bemærkninger. Det er i denne fase, der er størst mulighed for at få indflydelse på projektet, fordi det på dette tidspunkt ikke er tilrettelagt i detaljer.

 

Idéfasen

På baggrund af idéfasen udarbejder kommunen et forslag til, hvordan det konkrete vindmølleprojekt kan udformes. Samtidig hermed fremlægges forslag til den lokalplan, der udgør den planlægningsmæssige ramme for projektet. For begge forslag gælder, at der er en offentlighedsfase på 8 uger, hvor borgere og alle andre interessenter kan komme med indsigelser til den foreslåede planlægning.

 

DSC09479

 

Klagemuligheder:

”Flere af de beslutninger, kommunen træffer i forbindelse med planlægning for vindmøller, kan påklages til Planklagenævnet. Kun såkaldt klageberettigede kan klage. Det vil sige en- hver med retlig interesse i forhold til den aktuelle planlægning samt visse landsdækkende organisationer som for eksempel Danmarks Naturfredningsforening.
Der kan kun klages over retlige forhold, for eksempel om procedurerne for udarbejdelsen af planlægningen er overholdt; eller hvorvidt indholdet af planen, miljørapporten og
VVM-redegørelsen lever op til de lovgivningsmæssige krav. Man kan således ikke klage over de skøn og afvejninger, kommunen har lavet, eller over de konkrete aktiviteter, som planen vil give mulighed for."

Miljøvurderinger på to niveauer

Vindmølleprojekter har normalt så stort et omfang, at der som en del af planlægningsarbejdet også gennemføres systematiserede og grundige vurderinger af projekternes forventede miljømæssige konsekvenser for det område, hvor møllerne skal opstilles.

 

Borgerinddragelse er et ”must”

Kravet om denne systematiske miljøvurdering udspringer af fælleseuropæiske regler, nemlig SMV-direktivet og VVM-direktivet. Det første fungerer som en slags ”overbygning” på VVM-bestemmelserne og indebærer en mere overordnet/strategisk miljøvurdering, mens VVM-direktivet omhandler vindmølleprojektets konkrete påvirkning af det omgivende miljø.

 

Både den strategiske miljøvurdering og den mere konkrete VVM-redegørelse er obligatoriske som led i planlægningen af vindmølleprojekter.

 

Den politiske beslutningsproces

Praksis med hensyn til vindmølleplanlægning kan afvige fra kommune til kommune. I mange kommuner er det miljø- og teknikudvalget, der forestår arbejdet. I andre kommuner kan det være delt mellem flere udvalg eller være placeret i økonomiudvalget.

 

Fælles for alle vindmølleprojekter er imidlertid, at de skal vedtages i den samlede kommunalbestyrelse. Det gælder både projektets udformning i ”idéfasen” samt det endelige projektforslag med tilhørende lokalplan og VVM-redegørelse.

 

 

IMG 4232

 

 

Uddybende information

Planloven: Bekendtgørelse af lov om planlægning

Bekendtgørelse: Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller

Vejledning: Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling afvindmøller