Billede af vindmølle

Vindkraft er vigtig i kampen mod klimaforandringer

2015-06-22

Energiproduktion og forbrug står for to tredjedele af verdens drivhusgasser, så det er afgørende at reducere udledning i energisektoren markant. Det er hovedkonklusionen i den særrapport om energi og klima, som Det Internationale Energiagentur (IEA) ifølge Dansk Energi har fremlagt.

 

Og konklusionen er godt nyt for den danske energisektor. I den danske energisekstor er der ikke mindst takket være vindkraften sket en massiv grøn omstilling, og CO2-indholdet i elproduktionen er tæt på halveret mellem 2004 og 2012 – og udviklingen fortsætter.

 

I artiklen i Dansk Energi udtaler Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi:

- Når resten af verden spejder efter løsninger, har vi i Danmark leveret mange allerede. Derfor har vi både løsninger og viden, vi kan eksportere. Vores udfordring bliver de næste skridt på vejen. Det kommer til at handle om, hvordan vi skaber mere værdi ud af den vedvarende energi bredere i vores energiforbrug.

 

Læs resten af artiklen i Dansk Energi her.

 

Eller læs rapporten fra IEA her.