Billede af vindmølle

Ny undersøgelse: Amerikanerne siger ja til mere vind og sol

2016-10-06

Amerikanerne er splittede i mange spørgsmål. Men ikke når det gælder opbakningen til en fremtidig udbygning med sol og vind. Det fremgår af en ny undersøgelse, som det ansete Pew Research Center har offentliggjort om amerikanernes syn på en række emner med relation til klimasagen. Af undersøgelsen fremgår det også, at amerikanerne er langt mere splittede, når det gælder deres syn på fortsat indvinding af kul, olie og gas.

 

Ifølge undersøgelsen er 83% af amerikanerne tilhængere af en fremtidig udbygning med vindmølleparker, mens hele 89% støtter en udbygning med solparker. Til sammenligning så støtter kun 45% mere olieindvinding, og kun 41% støtter mere kulminedrift. En udbygning med atomkrafkraft støttes af 43% - eller kun halv så mange, som i gennemsnit støtter vind og sol.

 

Screen Shot 2016 10 04 At 74343 PM

 

Undersøgelsen bekræfter en tendens, der er set i andre lignende undersøgelser. De partipolitiske skel skinner tydeligt igennem i forhold til amerikanernes syn på fossile brændstoffer, mens et stort flertal af alle politiske grupperinger bakker op om mere sol- og vindproduktion.

 

Læs mere om konklusionerne i undersøgelsen fra Pew Research Center her

 

Læs mere om sammensætningen af undersøgelsens panel her.