Billede af vindmølle

Hvorfor beregner man støjen ved en vindmøllenabo i stedet for at måle den?

20. maj 2016

De danske regler for måling af støj fra vindmøller ved naboejendommene er utroværdige, siger vindmøllemodstanderne. For hvorfor beregner man støjen i stedet for bare at måle den? VidenOmVind har med hjælp fra faglige eksperter produceret en tegnefilm, der giver svar på spørgsmålet. 

 

Man skulle egentlig tro, at det var meget enkelt at måle støjen fra en vindmølle: Op med en dertil egnet mikrofon hos vindmøllenaboen og et grundigt kig på lydmåleren.

 

Men virkeligheden er anderledes, fremgår det af filmen. For sandheden er, at lyd i det fri påvirkes af en lang række faktorer. Og jo længere afstanden til vindmøllenaboen er, jo flere forstyrrelser kommer der. Derfor kan målinger på forskellige dage give forskellige resultater. Også selv om støjudsendelsen fra vindmøllen er nøjagtig den samme.

 

 - Med tegnefilmen og dens mange illustrationer får vi givet en letforståelig forklaring på et meget kompliceret emne. For det at finde frem til støjpåvirkningen fra en vindmølle er - som det fremgår - ikke så enkelt, som man lige skulle tro.

 

- Jeg håber, at vi med filmen får forklaret, hvorfor det kræver stor faglig indsigt at finde frem til det korrekte niveau for støjen fra en vindmølle, og hvorfor målingen og beregningen ikke kan foretages af hvem som helst - herunder naboer til vindmøller, siger sekretariatsleder Henrik Vinther.

 

Se filmen her.