Skip to main content
2016

Webfilm om vind i det danske energisystem

By 01/04/2016juli 9th, 2020No Comments

I en ny serie af webfilm fra VidenOmVind rydder uafhængige eksperter misforståelser af vejen og leverer konkrete svar på de vigtigste spørgsmål om vind i det danske energisystem.

 

Mediernes dækning af emner om det danske energisystem er fyldt med mange påstande og tal. Tal, der ofte tolkes forskelligt af de involverede interessenter, journalister, politikere, tilhængere og modstandere af vindenergi, etc. Men hvad er egentlig de korrekte svar?

 

VidenOmVind har med serien af korte webfilm taget initiativ til at komme til bunds i de vigtigste spørgsmål. Ved hjælp af interviews med uafhængige og autoritative eksperter indenfor de relevante områder leveres ”svaret”, og misforståelser bliver ryddet af vejen.

 

Serien består af 6 film a 3-4 minutter og formidlingen bliver hjulpet på vej af forklarende grafik og tekster i billedet. De 6 webfilm er tiltænkt de mennesker, som har behov for saglige og uafhængige ekspertsvar i forbindelse med den offentlige diskussion om vindmølleplaner og konkrete energiprojekter.

Det er muligt at downloade filmene og dermed bruge dem i forbindelse med borgermøder o.lign.

Klik på billedet og du linkes til de 6 film.

 

De første 6 film i serien er:

 

Forærer vi strøm til udlandet?

Produktion af vindenergi svinger som vinden blæser. I de situationer, hvor vi i Danmark producerer mere vindenergi, end vi selv kan forbruge, eksporterer vi strøm til vore nabolande til markedspris. Men passer det, at vi forærer strømmen til udlandet?

Interview med energistrategisk rådgiver, Energinet.dk Carsten Vittrup.

 

Hvorfor skal vi blive ved med at holde tempoet i opstillingen af vindmøller?

Hvad får vi som samfund ud af den grønne omstilling, og hvad er de saglige begrundelser for, at vi skal fortsætte med at sætte vindmøller op i samme omfang som frem til i dag?

Interview med professor i økonomi v. Københavns Universitet, formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen.

 

Hvordan sættes prisen på el i Danmark?

Prisen på el i Danmark svinger fra time til time. Prisudsvingene skyldes et samspil af en række faktorer i elmarkedet. Men hvilke?
Carsten Vittrup, energistrategisk rådgiver i Energinet.dk giver svaret.

 

Danmark som transitland for strøm – hvorfor?

Hvad får Danmark ud af at agere transitland for strøm mellem vore forskellige nabolande?

Interview med Carsten Vittrup, energistrategisk rådgiver, Energinet.dk

 

Hvad er back-up af energisystemet?

Energisystemet er fyldt med faglige termer. Et af dem er ”back-up af energisystemet”. Hvad er det? Afdelingschef i systemanalyse på Energinet.dk Bjarne Brendstrup forklarer.

 

Hvorfor er kabelforbindelserne til vore nabolande vigtige?

Danmark er forbundet til nabolandene med store elkabler. Men hvorfor og hvilken betydning har det for vores energisystem?
Interview med energistrategisk rådgiver Carsten Vittrup, Energinet.dk