Billede af vindmølle

Globale organisationer støtter investeringer i grøn energi

2018-05-23

På et møde i dag i København underskrev en række internationale organisationer, herunder Den Europæiske Investeringsbank, Det Internationale Energiagentur, IRENA, OECD, UNDP og Verdensbanken, deres støtte til et nyt initiativ ledet af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet for at øge de globale investeringer i grøn energi.

 

Partnerne i det såkaldte ”​​Clean Energy Investment Forum” (CEIF) er enige om sætte verden på en bæredygtig kurs væk fra fossile brændstoffer. Men det er ikke gratis. Ifølge Det Internationale Energiagentur vil det være nødvendigt med billioner (12 nuller) af dollars til nye investeringer i grøn energi for et sætte verden på en bæredygtig kurs væk fra fossile brændstoffer - mere præcis opgør de behovet til 125.000 milliarder kroner.

Parternerne anbefaler i deres kommuniké, at der for alvor åbnes op for investeringer fra private investorer, herunder pensionskasser og andre institutionelle investorer, støttet af offentlige finansiering gennem offentlig-private partnerskaber og finansiering - bl.a. for at reducere risikoen for investorer i at investere i nye teknologier og nye markeder som f.eks. i udviklingslandene.

 

"Faldende omkostninger til vedvarende energi og batterilagring sammen med stigende investeringer i energieffektivitet giver enorme muligheder for at opnå grønne energimål til lavere omkostninger end nogensinde før. At holde momentum i gang vil imidlertid kræve stærke politiske rammer og nyskabende finansiel strukturering til mobilisering af investeringer i vedvarende energi fra den private sektor," siger Riccardo Puliti, Senior Director for Energy og Extractives, Verdensbanken.

 

Den fulde liste af medunderskrivere omfatter: Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Global Green Growth Institute (GGGI), Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC), International Energy Agency (IEA), IPEEC, International Renewable Energy Agency (IRENA) , OECD, Partnering for Green Growth and the Global Goals (P4G), United Nations Development Program (UNDP), Principles for Responsible Investment (UN PRI), Verdensbanken, Dansk Industri og World Climate Ltd.