Skip to main content
2018

Helbredsundersøgelsen: Vindmøllestøj og negative fødselsudfald – fjerde artikel

By 24/09/2018april 13th, 2020No Comments

Så er den fjerde videnskabelige artikel offentliggjort i den store helbredsundersøgelse om vindmøllestøj. Undersøgelsen sammenholder udsættelse i graviditeten for beregnet udendørs og indendørs støj fra vindmøller om natten og risiko for negative fødselsudfald i form af for tidlig fødsel, børn født mindre end normalt for gestationsalderen (fostrets aktuelle alder regnet fra sidste menstruation eller bestemt ved ultralydscanning) og lav fødselsvægt hos børn født til tiden.

 

Artiklen foreligger kun på engelsk og har overskriften ”Pregnancy exposure to wind turbine noise and adverse birth outcomes: a nationwide cohort study”

 

Forside Pregnancy

 

Sundhedsstyrelsen skriver i deres notat om undersøgelsen:

I undersøgelsen blev der beregnet støj for alle boliger, der i perioden 1982-2013 har ligget inden for 6 km af en vindmølle. Kvinder, der havde født i opfølgningsperioden fra 1983 til 2013 blev identificeret gennem en kobling mellem CPR-registeret og Fødselsregisteret. Ud fra oplysninger i Fødselsregisteret udgik dødfødsler og flerfoldsfødsler af undersøgelsen.

 

For studiepopulationen bestående af enkeltfødte levende børn blev der indhentet information om gestationsalder, fødselsdato og fødselsvægt fra Fødselsregisteret. Som mål for udsættelse for vindmøllestøj definerede forskerne den gennemsnitlige natlige udendørs og indendørs støj under graviditeten.

 

Undersøgelsens resultater og konklusion

Undersøgelsen viste ingen sammenhæng mellem den gennemsnitlige udsættelse for vindmøllestøj under graviditeten og de tre undersøgte fødselsudfald. Selv om undersøgelsen omfattede alle graviditeter i Danmark siden 1983, så var der imidlertid kun meget få kvinder, der var eksponeret for vindmøllestøj over 42 dB eller over 15 dB indendørs lavfrekvent støj.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at delundersøgelsen ikke støtter en sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj under graviditeten og negative fødselsudfald. Imidlertid bør resultaterne tolkes med forsigtighed, da der kun var meget få gravide, der var eksponeret for høje niveauer af vindmøllestøj. Det er derfor nødvendigt, at resultaterne reproduceres i andre populationer, før der kan drages en endelig konklusion.

 

 

Yderligere info:

Læs Vindmølleindustriens pressemeddelelse om artiklel 3 & 4 her.

Læs Danmarks Vindmølleforenings pressemeddelelse om artikel 3 & 4 her.

Læs forfatternes konklusioner på engelsk her og få adgang til hele artiklen (køb).