Billede af vindmølle

Klima: 3,4 grader er det nye maksimum

2018-01-23

Estimaterne fra FN’s klimapanel (IPCC) har tidligere oplyst, at klodens gennemsnitstemperatur ville stige mellem 1,5 og 4,5 grader, hvis atmosfærens indhold af CO2 fordobles i forhold til 1850. Nu har forskerne indsnævret temperaturstigningen til at ligge mellem 2,2 og 3,4 grader.


"Vores smallere estimat for fremtidens globale temperaturstigninger betyder, at de helt lave estimater formentlig ikke kommer til at ske, så vi er i hvert fald nødsaget til at gøre noget for ikke at komme over IPCC’s mål om en temperaturstigning på kun to grader celsius," fortæller professor Peter Cox fra Climate System Dynamics ved University of Exeter i en mail til Videnskab.dk.

"Samtidig viser vi også, at estimaterne i den høje ende også er usandsynlige. Det er stadig ikke for sent at komme under to grader, hvis vi gør nok for at holde CO2-niveauerne under en fordobling af de præindustrielle niveauer," lyder det videre.

 

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

 

Læs artiklen I EnergiWatch her.