Så har der nok en gang været en københavnsk kulturjournalist ude i landet for at se på vindmøller:
Weekendavisen har sendt en reporter hele vejen til Børglum for at beskrive sagen om de 8 måske kommende vindmøller ved det gamle kloster nær Limfjorden. Vinden tuder om Børglum, påstår overskriften. Og det er selvfølgelig igen, igen den navnkundige journalist Poul Pilgaard, der har ført pennen. I stil med tidligere stort opsatte artikler i samme avis får vi langsomt, men sikkert præsenteret de mulige vindmøller i landskabet som en anden tragedie. Ikke et øje er tørt.
Den kendte journalist har givetvis fået en opringning fra fruen på Børglum. Hun har stået i spidsen for de lokale protester. Og så har kulturjournalisten i sin velkendte Armani-jakke startet sin ligeså berømte lyse Jaguar for at komme en hel landsdel til undsætning mod de slemme vindmøllefolk.
Det er naturligvis ikke journalistens påstande eller indpakninger af samme, der præger hele artiklen. Bevares, der er også andre personer, der belyser sagen. F.eks. politikere som Hans Chr. Schmidt (V), ham ved man nemlig, hvor man har. Ja, selv Marianne Jelved udtaler sig, for hun er også i mod. Der er dog ikke fundet plads til én af de 65 lokale, som skrifteligt har støttet de famøse vindmøller.
Hvis man vil bekoste de 59 kroner, som Weekendavisen koster, så kan man ved selvsyn nok en gang forvisse sig om, hvordan en københavnsk kulturjournalist forholder sig til vindmøller ude i landet.
Det er ikke et indslag i satireprogrammet “Rytteriet” med de to nordsjællandske venner Poul og Fritz. Men det kunne ligeså vel være det. Hvorfor er de fattige så sure, spørger de. Man fristes til at spørge: Hvorfor er kulturjournalister altid mod vindmøller? Kunne det tænkes, at der var ting anno 2019, som var vigtigere at debattere end vindmøller i en afstand af 2,5 kilometer fra et middelalderkloster? Og når vi skal debattere det, kunne man så ikke præsentere det på en måde, så flere parter blev hørt? Eller er denne journalistiske grundpille ligegyldig, når emnet er opstilling af vindmøller?
Der er i givet fald rigeligt med danskere at tage fat i. Undersøgelser viser igen og igen, at der er solid opbakning til den grønne omstilling i Danmark – herunder at få stillet vindmøller op i den kommune, man bor i.
Og hvis man må være lidt sarkastisk, så var byggeriet af det store kloster i Børglum vel også i sin tid et ar i kulturlandskabet – et ar, som man kom sig over, og nu værner om?
Anton Gammelgaard, VidenOmVind.