Billede af vindmølle

Tyskerne siger: ”Vindmøller generer os ikke”

2019-09-30

En undersøgelse fra Greenpeace Energy om tyskernes holdning til vindenergi viser, at langt de fleste tyskerne ikke følger sig generet af vindmøller. Af de lidt over tusind adspurgte svarede 80 pct., at de så udbygningen med vindmøller i Tyskland som enten ”meget positivt” eller ”temmelig positivt”. 16 pct. af de adspurgte var imod udbygningen med landvind.

Hver tredje i undersøgelsen boede tæt på en vindmølle eller en vindmøllepark. Af denne gruppe svarede 47 pct. at de ”slet ikke” følte sig generet af vindmøller og 39 pct. svarede, at de ”knap nok” følte sig generet. Et mindretal på 9 pct. svarede, at de følte sig ”meget generet” og 4 pct. at de var ”temmelig generet” af vindmøllerne.

I Slesvig-Holstein og Niedersachsen, der har en meget høj penetration af vindenergi, svarede 98 pct, at møllerne i nærheden ”knap nok” eller ”slet ikke” er generende.”

I Danmark har gentagne undersøgelser gennem mange år vist, at kun et lille mindretal blandt de nærmeste naboer oplever gener ved vindmøller på land. Den tyske undersøgelse fra det uafhængige analyseinstitut Kantar viser, at tyskerne har en tilsvarende opfattelse.

 

Læs historien her.