Energibane 7: Fjernkøling

 

Sø, hav & fjord

I fjernkøling kan energikilden være koldt vand, der hentes på dybt vand i fjord, sø eller hav. I denne proces pumpes det kolde vand direkte til et centralt anlæg, hvor kølingen overføres til det kølevand, som sendes ud til forbrugerne i fjernkølingsnettet.

Efter endt brug pumpes det afkølede vand tilbage til søen, havet eller fjorden. Her genvinder det hurtigt sin tidligere temperatur. Temperaturen i søen, fjorden eller havet påvirkes med andre ord ikke.

Kølingen kan også ske med brug af en kompressor, som kører i forbindelse med overskud af el. Det kan også ske gennem absorption med brug af overskudsvarme.

I følge Vattenfall kan der med fjernkøling opnås en CO2-reduktion på op til 75 % i forhold til traditionel airconditioning.

 

x
 

Fjernkøling

Fjernkøling fungerer ligesom fjernvarme blot med den forskel, at der transporteres koldt vand i rør i stedet for varme. De tekniske komponenter i fjernkøling er nært beslægtede til fjernvarmen, og arbejdet med at håndtere ledningsnet ligger i forlængelse af det arbejde, som fjernvarmeselskaberne allerede i dag udfører.

Køling efterspørges primært af virksomheder, herunder hospitaler o.lign. Via en veksler overføres køling til kundens egne systemer.

Fjernkøling i København - læs her.

x
 

Veksler

En veksler overfører kølingen til fjernkølingsnettet. Veksleren står på det centrale anlæg.

x
 

Køling

Via en veksler ude hos kunden overføres køling fra det kolde vand til virksomhedens egne systemer. Efter endt brug sendes vandet retur til det centrale køleanlæg, hvor det køles på ny.

x

Klik på ikonerne og få mere information.

 

Fjernkøling er et nyt fænomen i Danmark. I princippet fungerer det som fjernvarme blot med den forskel, at der her er tale om et rørsystem med koldt vand til brug for køling. Det er især virksomheder og institutioner, der efterspørger køling.

Vandet kan køles på flere måder, men det sker i et centralt anlæg. En måde er at trække koldt vand fra sø, fjord eller hav til det centrale anlæg. Herfra overføres kølingen til fjernkølingsnettet, hvorfra det sendes frem til kunderne. Via en veksler ude hos kunden overføres "køling" til virksomhedens egne systemer.

Efter endt brug sendes vandet retur til det centrale køleanlæg, hvor det køles på ny.

Fjernkøling kan produceres på tre forskellige måder:

  • Koldt vand tages direkte fra fjord/hav/sø    
  • Koldt vand produceres med anvendelse af el (kompressor - f.eks. v. overskud af el)        
  • Koldt vand produceres med overskudsvarme (f.eks. absorption)

 Fjernkøling kan øge integrationen mellem el, varme og køling og bidrager dermed til at skabe et mere effektivt energisystem.

 

Køleplan Danmark

Det samlede danske kølebehov anslås i "Køleplan Danmark" til at være cirka 16 GWh køleenergi / kapacitet. Planen estimerer, at det vil være økonomisk fordelagtigt at udbrede fjernkøling til knap halvdelen af dette behov. 

Hvis potentialet med fjernkøling udnyttes som alternativ til individuelle køleløsninger, venter der en samlet samfundsbesparelse på cirka 10 mia. kr., anslår Rambøll og Aalborg Universitet i "Køleplan Danmark".

Selvom der er tale om en energibesparende teknologi, der kan udfylde et stigende behov for komfortkøling af kontorer, virksomheder, shoppingcentre, hospitaler, etc. så findes fjernkøling kun få steder i Danmark - bl.a. i København, Aalborg, Bjerringbro og Høje Tåstrup. Eksperter vurderer, at fjernkøling i fremtiden vil blive tilbudt til virksomheder i de fleste større danske byer.

Mens det ifølge "Køleplan Danmark" kun er 4 pct. af kølebehovet i Danmark, der dækkes med fjernkøling, har Sverige henover de seneste 20 år udbygget på området, så mere end 40 pct. af behovet i dag dækkes af fjernkøling.

 

Mere information:

Fjernkølingens Potentiale, september 2017

Køleplan Danmark 2016